Museets LogoRINGE MUSEUM
Startside
 

 
Rum nr. 7 - bonde stue med genstande og interiør fra 1750 - 1900
 


 

 
Vævespjæld  fra 1819 til at væve bånd på, f. eks til strømpebånd, og bære”håndtag” i krukker med ører

 


Varmebækkener
 1700 – Til  opvarmning og aflusning af senge.
I bækkenet lagde man trækul på sand.
Varmen og røgen  slog så (nogle af) lusene ihjel

 

Standkiste 1820. Heri ses tekstiler fra perioden ca 1800 til 1920, Det ældste er et lagen, mærket KNG,  fra Karen Nørregaards udstyr.

 

Dragkiste (med skuffer)  ca 1780- oven på denne ses:

                      huebakke                            1758

                      2 syskrin fra  henholdsvis   1743 og 1782

                      hue og korsklæde fra ca .   1840-

                      et  ur fra omkring                1800


Over dragkisten hænger 3 indrammede tryk

”Hus-velsignelse” fra 1838, og to

”Himmelbreve, fra sidste halvdel af 1700 årene

Forskellige illustrationer, men ens ordlyd, der angives at stamme ”fra et brev som en mand ved navn Just, fik af en herrens engel, da de mødtes på vej til Assens ved et hus som kaldtes Møllehuset”.

”hver som haver dette blad i sit hus – og lever derefter – vil alting lykkes vel.”

Himmelbreve og hus-velsignelser, kunne bl. a. købes på Egeskov Marked, og kan ses som en forlængelse af den katolske tids ”afladsbreve”, hvor køberen fik syndsforladelse.

 

 

Manglebrædt med tilhørende stok  1816

Man ruller lærredet op på stokken og manglebrædtet rulles så frem og tilbage henover stokken med det oprullede til stoffet er blevet glattet.

 

 

 

 

 


 

Gangstativ   fra slutningen af 1800 årene. Her var barnet aktiveret og samtidig beskyttet.

Hængeskab  oprindeligt fra 1774, malet om i 1803.

Her gemtes dokumenter, evt. værdigenstande – og snapsen - . 

Rocokko stol  fra sidste halvdel af 1700 årene

Denne ”nat-stol”(se under sædet) er et møbel fra en højere social klasse, men det var meget almindeligt at bønderne på auktion købte adelens umoderne aflagte møbler. 

Maleri           ”Den sidste vævestue i Rynkeby” malet af pastor Jens Kjer Carlsen (sognepræst i Ringe fra 1915- 37 )

 

Vugge fra sidste halvdel af 1800 tallet

Spyttebakke ved sengen. I lergulvenes tid, var det almindeligt at man spyttede på gulvet – leret sugede det hurtigt op. Da der kom brædder på gulvene blev de strøet med sand, men i slutningen af 1800 begynder man at fernisere gulvene, og så bliver spyttebakker med sand almindelige.

 

Lysholder ”lysbuk” – findes i meget forskellige udformninger og finhed.

De kendes langt tilbage i tiden og findes frem til nyere tid, da petroleumslamper og siden elektriciteten overtager rollen som lyskilde.

Garnvinde   En meget avanceret model med tælleværk og en klokke der ringer, når garn feddet er nået op på et bestemt antal tråde.

 

 

Alkove Det eneste møbel i rummet der i sig selv bærer præg af skiftende tiders stiludtryk.

Den er sammensat af en himmel fra omkring 1800, resten af sengen fra midten af 1800, og en del af den bemaling sengen fremstår med nu, er fra 1900 årene.

 

 


 


 

Sengebånd på væg – til at trække sig op ved i sengen

 

 

Klædeskab stammer oprindeligt fra Ålborg-egnen, 1794, omkring 1850´erne kom det til Ryslinge. Sandsynligheden for, at skabet er lavet af forsiden fra en alkove, er ganske stor. I skabet hænger henholdsvis skjorte og særk fra slutningen af 1800

Kringstol fra sidste halvdel af 1700 årene.

Stoletypen er bekvem for den der sidder med et håndarbejde hvor man skal kunne bevæge armene frit.

 

 

Rok Opretstående, med holder til hør. Denne ”moderne” udgave med egetræs ”ådring” maling der efterlignede egetræ, er fra slutningen af 1800.

Sengevarmere

                      Om vinteren var det almindeligt at der var rim på dynen og at den frøs fast til væggen. På gulvet står en sejldugsoverdækket lerpottte til gløder, denne kunne inden sengetid sættes ind under den tunge og klamme dyne, for at tage den værste råkulde. Man  havde også sengevarmer af sten der blev varmet i ildstedet. Siden kom varmedunke af keramik og metal

 

Træsko med delvis læderkappe fra sidste halvdel af 1800  
    Staffordshire vase urgemme to andre figurer  17-1800