Kogekar af sortgods, ”jydepotter” – lertøj brændt i mile ved 5-600 grader–.
Sortgods kunne kun bruges på det åbne ildsted, idet varmen fra de jernkomfurer,
der fra omkring 1860´erne hurtigt vandt udbredelse, var for høj og koncentreret
til sortgodsets porøse skærv. Milebrændt lertøj kendes tilbage fra yngre
stenalder. Disse former kendes fra produktionen i Karhuse i Vissenbjergområdet.
Pølsehorn
Stykker af kohorn samlet på snor. Blev brugt til at holde pølseskindet åbent når
man stoppede det med pølsefars.
2. hylde trævarer
Lejle
Drikkedunk til øl, kendes fra tidlig middelalder, typen i brug langt ind i 1800.
En kilde fortæller om en lille lejle : ”den fik skoledrengen med, fyldt med øl,
når han gik i skole (omkring 1885).
Tejne
Madkasse lavet af dampbøjet træspån, typen kendt i århundreder - også i det
øvrige Skandinavien.
Malkekranse -
når mælkespanden blev båret på hovedet på vej hjem fra marken, blev en
malkekrans blev lagt imellem som stødpude.
Spande til mælk m.m.
Brændevinsanker –
emballage man selv medbragte når man købte brændevin hos købmanden
3. hylde
Lertøj
Køkkentøj af ler var i brug fra oldtid til nyere tid, hvor det stærke
emaljerede køkkentøj fra omkring 1880, hurtigt udkonkurrerede de skrøbelige
lervarer.
Låg
af rødler til gryder og potter
Ler si –
dørslag – når der blev lagt et stykke lærred i kunne den bruges til afdrypning
af syrnet mælk, der siden blev lavet til skørost.
Tre benet potte,
glaseret, denne med spor af brug ved åbent til åbent ildsted,
typen blev også brugt som ølpotte. I slutningen af 1800 tallet var det stadig
almindeligt, at ølpotten stod fremme på bordet. til brug for hvem der måtte
trænge til en tår.
Buddingforme
af keramik
Føringsspand - også kaldt barselspotte.
”sammenskudsgilde” er et meget gammelt begreb. Når det blev budt til
gilde, var det almindeligt at deltagerne - efter nøjere aftale med bydemanden
(bedemanden) - medbragte mad - også kaldet føring -.
Krukke
til opbevaring af madvarer.
På bordet
Fad af træ med jernkugle, til knusning af sort peber
Morter fastspændt på bord – til stødning af peber
Æbleskræller
Kandis-tænger, udstikkerforme, kagerulle, lerfad
Vaffeljern, ”gode-råds” jern,
Kødknuser og kødhakker
Tre benet jernrist – ildrist - med pande
Pande på trebenet stativ – Panden kan drejes rundt
Knivslibebrædt - med ”hus” til den aske der blev brugt som slibemiddel
Romdunk og Brændevinsdunk af stentøj
Hakkebrædt (kopi - (original p.t. i særudstilling) med krumkniv
I vinduet
Isform, salvekrukker.
Hylde under bordet
Petroleums brændere, fra ca 1870-1920
Æbleskivepande – til det åbne ildsted
Træfad som sulefad ved slagtning, til at ælte smør i, til servering af
æbleskiver ved juletid, og meget andet....
På gulvet
 
Jerngryde trebenet til åbent ildsted
Messinggryder på treben /ildriste – til åbent ildsted
Rugbrødsskæremaskine – brødene skæres fra bunden, så man får store skiver
i brødets længderetning.
Sidevæg øverst
Stegegafler og fjedervægte
Tøndeslæde – rostegreb – i bunden af maltkarret lå et knippe halm som si,
for at holde halmen på plads, brugte man en sådan tøndeslæde.
Gærkrans brudstykke, når kransen blev lagt i gærekarret, samlede gæren
sig imellem pindene, på den måde kunne man opbevare gæren fra den ene brygning
til den anden.
Malt ror til at røre rundt i maltgryden med
2 ”urt-skeer” eller ”krogskåle” hører også til ølbrygningen, opsamlede
urt (den udblødte malt).
På blå træliste
Vaffeljern, æbleplukker, ildrist, og kroge til ophæng af gryder i åben
skorsten
Bismer vægte, 2 af jern – 2 af træ
Dejspader til at skære den stive rugbrødsdej ud i passende stykker
|
