Kan de voksne se hvad vi
siger?
I begyndelsen var mørket. Der var dengang hvor det altid
puslede i krogene, og når det sparsomme lys kastede sine urolige skygger, –
så kunne de alle sammen se ham, gårdboen, ,– den lille nisse, dér, lige midt i
det flimrende mørke
Den gang havde nisserne frit spillerum hele året, der
skete altid ting og sager man ikke kunne forklare, og så var det nok Nis, den
lille fyr,
der fik skyld for skarns-stregerne.
Med bedre oplysning - i flere betydninger – måtte den lille
fyr finde sig i kun at blive bemærket i den mørkeste tid, så blev han til
”julenissen”, og inden længe fik han selskab af nissebørn – og siden kom så også
nissekonerne til.
Men mørketid er nissetid, og nu har nisserne indtaget Ringe
Museum, hvor de huserer med forskellige aktiviteter.
nogle er i gang med gamle redskaber, andre har fundet
sammen om en handling i grupper på to eller flere, og hver den som giver sig
tid til at betragte grupperne, kan få en dialog ud af det.
Kan du se hvad de siger ?
F. eks, Den dygtige gamle ske-mager nisse der frier til den
skønne Hulda, og hun svarer ”må ske”.
Mange af nisserne er nyere fra 1990-2010, men har gode
levende ansigter, der fortæller….
Det er mere end man kan sige om nisserne i 20´erne, 30´erne og 1950´erne
Museets har egne gamle nisser, hjemmelavede og falmede fra
begyndelsen af 19 årene, og fra 1920-30´erne, kønne er de ikke,
men kønnere har de været.
Bladtegninger og julekort fra slutningen af 1800 årene frem
til 1930´erne viser ændringerne i nissens forskellige fremtoninger,
fra en gnaven dværgagtig gamling i traditionelt bondetøj, til en spøjs filur i
mere tids ubestemmelig påklædning.
Vil du
besøge dem, skal du huske, at nisser er små folk, der ikke sådan lige stikker i
øjnene, de skal findes hist og pist
Kan du se hvad vi siger,
og kan du se hvad vi laver
Skriv små
historier om hvad nisserne siger eller gør |