RINGE MUSEUM


Museets Logo



Udstillinger
Guldberlokker

Ringe Museums faste udstillinger er baseret på lidt af hvert.
Vores 'hovedstykke' er et par guldberlokker, ørenringe som er et af de få kendte tilbageværende rester af Guldhornene.



Mange facineres af vores værktøjssamlinger. Flere håndværk er repræsenteret: Smed, skemager, skomager, hjulmager, tømrer (huggehus).

Museet har to interiører, et soveværelse og en stue; samt en samling gammelt køkkentøj.

Landbruget er repræsenteret med bl.a. flere typer plove og forskelligt seletøj og håndredskaber.

Lokale borgere, især de ældre, har ofte glæde af en samling fotoplancer fra det gamle Ringe

Våben af forskellig slags har altid været en del af menneskets tilværelse, og vi udstiller forskellige blank- og skydevåben (nu deaktiverede). Selvfølgelig er der tilflydt gaver fra folk der har deltaget i de 'sidste tre krige' fra 1848, 1864 og besættelsen.
(ikke tilgængelig nu på gr. af  særudstilling)



Bimbel, tejne, fad og flaske

En ny særudstilling sætter i år fokus på 
opbevaring, konservering og tilberedning af madvarer 
med en særudstilling, vi kalder
”Bimbel, tejne, fad og flaske” 

Udstillingen omfatter genstande og opskrifter fra de sidste 200 år. 
At bruge iskældre til at nedise fødevarer, har været kendt 
i mange hundrede år, så vi tillader os at reklamere med, 
at udstillingen går fra ”fra istid til frysetid”, og da 
konserveringsmetoder som frysning, tørring, saltning og rygning 
har været i brug årtusinder tilbage, er det jo heller ingen overdrivelse. 



RadioRINGE ELVÆRK 100 år


I anledning af , at Ringe Elværk havde sin start for 100 år siden, har vi udstillet en lille samling af elektriske apparater og deres strømløse forgængere.
Sammenlignet med nutidens væld af  elektriske dippedutter, jah så......