Museets LogoRINGE MUSEUM
Startside
 

 
Spisekammeret


 

Øverste hylde

Kogekar af sortgods, ”jydepotter” – lertøj brændt i mile ved 5-600 grader–.
Sortgods kunne kun bruges på det åbne ildsted, idet varmen fra de jernkomfurer, der fra omkring 1860´erne hurtigt vandt udbredelse, var for høj og koncentreret til sortgodsets porøse skærv. Milebrændt lertøj kendes tilbage fra yngre stenalder. Disse former kendes fra produktionen i Karhuse i Vissenbjergområdet.
 
Pølsehorn
Stykker af kohorn samlet på snor. Blev brugt til at holde pølseskindet åbent når man stoppede det med pølsefars.

2. hylde trævarer


Lejle
Drikkedunk til øl, kendes fra tidlig middelalder, typen i brug langt ind i 1800. En kilde fortæller om en lille lejle : ”den fik skoledrengen med, fyldt med øl, når han gik i skole (omkring 1885).
Tejne
Madkasse lavet af dampbøjet træspån, typen kendt i århundreder - også i det øvrige Skandinavien.

Malkekranse -
når mælkespanden blev båret på hovedet på vej hjem fra marken, blev en malkekrans blev lagt imellem som stødpude.

Spande til mælk m.m.  

Brændevinsanker –
emballage man selv medbragte når man købte brændevin hos købmanden

 3. hylde

 
 
Lertøj
Køkkentøj af ler var i brug fra oldtid til nyere tid, hvor det stærke emaljerede køkkentøj fra omkring 1880, hurtigt udkonkurrerede de skrøbelige lervarer.
 
Låg
af rødler til gryder og potter
 
Ler si
dørslag – når der blev lagt et stykke lærred i kunne den bruges til afdrypning af syrnet mælk, der siden blev lavet til skørost.
 
Tre benet potte,
glaseret, denne med spor af brug ved åbent til åbent ildsted,
typen blev også brugt som ølpotte. I slutningen af 1800 tallet var det stadig almindeligt, at ølpotten stod fremme på bordet. til brug for hvem der måtte trænge til en tår.

Buddingforme
af keramik
 
Føringsspand - også kaldt barselspotte.
 ”sammenskudsgilde” er et meget gammelt begreb. Når det blev budt til gilde, var det almindeligt at deltagerne - efter nøjere aftale med bydemanden (bedemanden) - medbragte mad - også kaldet føring -.
 
Krukke
til opbevaring af madvarer.
 
 
På bordet


Fad af træ med jernkugle, til knusning af sort peber
Morter fastspændt på bord – til stødning af peber
Æbleskræller
Kandis-tænger, udstikkerforme, kagerulle, lerfad
Vaffeljern, ”gode-råds” jern,
Kødknuser og kødhakker
Tre benet jernrist – ildrist - med pande
Pande på trebenet stativ – Panden kan drejes rundt
Knivslibebrædt -  med ”hus” til den aske der blev brugt som slibemiddel
Romdunk og Brændevinsdunk af stentøj
Hakkebrædt (kopi - (original p.t. i særudstilling) med krumkniv
 
 
I vinduet

Isform, salvekrukker.
 
Hylde under bordet


Petroleums brændere, fra ca 1870-1920
Æbleskivepande – til det åbne ildsted
Træfad som sulefad ved slagtning, til at ælte smør i, til servering af æbleskiver ved juletid, og meget andet....
 
 
På gulvet


Jerngryde trebenet til åbent ildsted
Messinggryder på treben /ildriste – til åbent ildsted
Rugbrødsskæremaskine – brødene skæres fra bunden, så man får store skiver i brødets længderetning.


Sidevæg øverst



Stegegafler og fjedervægte
Tøndeslæde – rostegreb – i bunden af maltkarret lå et knippe halm som si,
for at holde halmen på plads, brugte man en sådan tøndeslæde.
 
Gærkrans brudstykke, når kransen blev lagt i gærekarret, samlede gæren sig imellem pindene, på den måde kunne man opbevare gæren fra den ene brygning til den anden.
 
Malt ror  til at røre rundt i maltgryden med
2 ”urt-skeer” eller ”krogskåle” hører også til ølbrygningen, opsamlede urt (den udblødte malt).
 
På blå træliste



Vaffeljern, æbleplukker, ildrist, og kroge
til ophæng af gryder i åben skorsten
Bismer vægte, 2 af jern – 2 af træ
Dejspader til at skære den stive rugbrødsdej ud i passende stykker